Online-journalistik: Fælder og Forandringer
Hvilke motiver har konventionelle medier for at kaste sig over net-mediet? Hvad er det Internettet kan som andre elektroniske medier ikke kan? Hvad er faldgruberne ved online-journalistikken, og i hvilken grad formåede vi at navigere uden om dem på Island (og var der tilfælde hvor vi røg i med begge ben)? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at belyse på de følgende sider.
Jeg vil tage udgangspunkt i relevant litteratur fra pensum, herunder især Terje Rasmussens ”Nettmedier”, men også relevante kapitler fra Dan Gilmores ”We the Media”.
I modsætning til andre massemedier er Internettet en foranderlig størrelse. Vel gik fjernsynet fra sort-hvid til farve, men fjernsynets har som teknologi ikke ændret sig markant (Ikke at forveksle med indholdet). Det er ikke tilfældet med Internettet. Teknologien er i stadig forandring, og bruger-gruppen ændrer sig også. Internettet som værktøj er ganske simpelt blevet et hvermandseje, hvor ung som gammel i dag kan finde en anvendelse. Teknologisk er den stadige udvikling af kompressions-teknologier og udbredelsen af bredbånd med til at ændre måden, vi bruger Internettet på. Den eksplosive vækst i bredbåndsforbindelser (1) har først for alvor gjort begrebet multimedie til mere end blot et teoretisk begreb (eller et begreb forbeholdt de meget tålmodige), og denne udvikling har gjort, at nettets natur og mediernes udbud har ændret sig radikalt over den seneste årrække. Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at banner-reklamer nu består af videoklip (noget vi især har set i valgkampen). For blot 5 år siden var dette utænkeligt, da halvdelen af brugerne i så fald ville være sat af .(2)
Min pointe er, at selv hvis litteraturen blot er få år gammel, så er den allerede overhalet af udviklingen. Online-journalistikken befinder sig derfor på en platform hvor man må tage sine egne overvejelser og eksempler i brug sammen med den eksisterende litteratur for at få et tidssvarende værktøj.
Første skridt på vejen til at blive klog på hvad Internettet kan gøre ved journalistikken må være at definere Internettets særkende. Det vil jeg forsøge i det følgende kapitel.
Internettets særkende i journalistisk kontekst
Som nævnt i indledningen har Internettets natur ændret sig enormt på bare de sidste 2-3 år. Vi skal ikke mange år tilbage for at båndbredden satte grænser for kreativiteten. Skal man sætte tingene lidt på spidsen kan man vove den påstand, at Internettet i løbet af de seneste år er gået fra at være primært et tekst-medie til at være fuldt multimedie. Båndbredden er øget i en grad som har skabt grobund for net-tv og lyd. Elementer der har været tilgængelig siden nettets barndom, men hvis anvendelse har været stærkt begrænset af slut-brugerens båndbredde. Med 94 % af alle husstandes opkoblinger værende bredbånd, er dette hensyn nu ikke så udtalt længere. Det medfører nogle spændende muligheder for journalistikken.
De traditionelle massemediers tidlige incitament for at gå på nettet var, ifølge Terje Rasmussen, at man håbede at man via nettet kunne lokke brugerne til at anvende de oprindelige medier.(3) Man havde en formodning om at netudgaven kunne fungere som reklame for papiravisen eller TV-stationen: ”Hvis folk får øjnene op for Politiken på nettet, så ender de nok med at tegne et abonnement på papiravisen”, synes at være de tidligere tiders uambitiøse incitamenter til at kaste sig over online-journalistikken. Derfor var mange papir-avisers net-udgaver ofte forkortede smagsprøver på hvad papir-avisen havde at byde på.
Der var dog også visioner om hvad mediet kunne gøre ved journalistikken, hvor ”Way New Journalism” var en af dem. Begrebet så dagens lys første gang i 1995 i en artikel i hotwired.com (Internettets første kommercielle magasin, nu Wired.com) Her skitserede Joshua Quitner, journalist og underviser hvad han betegnede som den digitale videreførelse af ”New Journalism”. Ideen bag ”Way New Journalism” var at den nye teknologi indbyder til overraskelse og underholdning. Det skulle være tilladt at have ”fun with facts”, så længe journalisten havde sit materiale i orden. Ifølge Joshua Quitner indbød mediet til dramatiske og korte pointer, dels på grund af mulighederne i multimediet, men også fordi det at læse på skærmen er trættende i længden. (4) En interessant pointe som jeg personligt mener først nu kan realiseres fuldt ud nu hvor båndbredden kan trække de mere krævende multimedieproduktioner.
Thepulse2007.org – Et multimediesite?
ThePulse2007.org er i min optik et multimedie-site. Både tekst, lyd og billedmediet er i spil, men overraskelserne er det måske lidt småt med. Overordnet set synes jeg vi har lavet et site der gjorde brug af mange forskellige formidlingstyper, men vi har ikke haft fantasi og kunnen til at integrere disse virkemidler i hinanden. Det er netop det, der kunne skabe overraskelsen og er en af styrkerne ved Internetjournalistikken efter bredbåndets udbredelse. Vi producerede multimedie, men næppe ”Way New Journalism”
Thepulse2007.org – Et dialogsite?
Dialog er, som nogle medstuderende har vovet at antyde, et buzz-word. Det er blevet utroligt populært at inddrage brugerne, også på de medier der ellers traditionelt har været envejs-medier. I de seneste år er debat-fora opstået på næsten samtlige net-aviser, og TV-stationers hjemmesider. TV-værter blogger og svarer på seernes spørgsmål. På mange net-aviser kan læsernes kommentarer læses direkte under artiklerne. Flere medier anvender sågar læsernes input som stof i de trykte medier. For eksempel har både Ekstra Bladet og Urban anselige mængder spalteplads reserveret til blog-indlæg og meninger produceret af brugerne af deres hjemmesider (5). Brugernes inddragelse har konsekvenser som er svært at adskille i for- og bagdele. Et konkret eksempel fra Thepulse2007.org er at en af os, som en del af diskussionen, kommenterer meget subjektivt på sin egen artikel. Dermed ikke sagt at tanken om den objektive journalist skal være et ideal, men det er et spændende aspekt ved online-journalistikken som man bør forholde sig til.
Et andet aspekt ved brugernes inddragelse i den journalistiske dagsorden er at rollen som vagthunden flytter sig. Eksemplet i ”We The Media”[6] viser med alt tydelighed at rollen ikke længere udelukkende er forbeholdt journalisten. Det er også et eksempel på, at ting kan gå meget hurtigt på nettet, men erfaringerne fra Island viser også, at dialog ikke nødvendigvis opstår af sig selv. Set i bakspejlet havde vi mange gode intentioner om at indgå i dialog med vores brugere, men vi burde måske have brugt flere kræfter forud for konferencen på at skabe en læserskare, der var klar til at indgå i dialogen. En mand der danser sjovt kan muligvis få en million hits i løbet af et døgn, men det er ikke en selvfølgelighed at opnå pludselig opmærksomhed, ikke engang på en side der formidler spændende og kontroversielt stof.
Online-journalistikkens kvalitetskrav
Et af litteraturens centrale emner er etikken og kvalitetskravene til online-journalistik. Hvis netmediet indbyder til en anderledes og hurtigere form for journalistik, betyder det så også at kravene er anderledes? Især et emne som samtidighedsprincippet (6) er her relevant, for det var et område, hvor vi faldt i med begge ben. Vi fik et scoop da Jakshe fortæller at Riis truede ham. I begejstringen over at have denne nyhed bringer vi den omgående, og først senere bliver den opdateret med Bjarne Riis modsvar. Om det er acceptabelt er ifølge Terje Rasmussen en gråzone, som afhænger af historiens karakter. Personligt kan jeg ikke finde grund til at etikken i online-journalistikken burde være anderledes end i andre medier. Vi kan trøste os med at opdateringen med Bjarnes modsvar kom relativt hurtigt.
Hvor endte thepulse2007.org Man skal være varsom med at bruge kvantitative måleredskaber til at bedømme journalistik, men hjemmeside-statistik kan, hvis taget med forbehold, bruges som en rettesnor. Vi lavede multimedie-journalistik på Island, men som det også kan læses i statistikken, så har vi ikke i tilstrækkelig grad formået at overraske og dermed fastholde vores brugere. Alt for mange nåede aldrig længere end til forsiden, og alt for få gik i dialog med os. Vi har ikke været ”farverige” nok i vores præsentation, og vi har ikke formået at skabe en dialog-kultur på vores side forud for konferencen. Vi faldt i nogle presseetiske fælder undervejs, men alt sammen er noget, vi efterfølgende har lært af.
Online-journalistikken muliggør at man kan rapportere til hele verden fra selv den fjerneste afkrog, men samtidig skal man huske, at man også kan bringe hele verden til afkrogen. Vi kunne og burde have trukket mere på kilder uden for konferencen, hvilket sandsynligvis også kunne have styrket dialogen. Jeg skal dog gerne være den første til at indrømme selv at stå bag ensidig dækning med kun enkelte kilder i historierne.
Afrunding og perspektivering
Online-journalistikken har i sin natur en anden karakter end den traditionelle journalistik. Det foregår på et hurtigt medie med muligheden for løbende deadlines, men selv om mediet er hurtig bør man efter min mening ikke slække på kvalitetskravene. Ifølge Terje Rasmussen bliver stof-områderne prioriteret anderledes alt efter om nyheden er til papir eller net. De hurtige nyheder er ideelle til nettet, mens fordybelsen og perspektivet ofte gemmes til papir-avisen[8]. Det gør ikke det ene medie mere sagligt end det andet, og net-mediet har også sine styrker når det gælder baggrund og fordybelse. Brugeren har mulighed for selv at tilegne sig baggrundsinformationer og kan i høj grad være med til at skabe nyhederne og sætte dagsordenen. Det betyder, ifølge Terje Rasmussen, ikke at journalistens rolle bliver overflødig, for der vil altid være brug for journalister til at ”skabe meningsfuld information ud fra råvarer i form af en eller flere kilder”. Internettet har gjort at vi journalisten ikke længere har patent på at være samfundets vagthund, for læserne kan i langt højere grad inddrage sig selv i stoffet og blive en aktiv del af mediebilledet. Det var også ambitionen omkring vores site. Desværre stod vi ikke helt distancen.
(1) I 2003 havde 42 procent af danske husstande med internet bredbånd. I 2007 er det tal steget til 92 %. Kilde: Danmarks Statistik: http://dst.dk/Statistik/ags/IT/Befolkningen.aspx
(2) I 2003 var 55 % af alle internetforbindelser i danske husstande via telefonmodem Kilde: Danmarks Statistik: http://dst.dk/Statistik/ags/IT/Befolkningen.aspx
(3) Terje Rasmussen Nettmedier 1. udgave s. 31
(4) Opus Cit. P. 67
(5) EB.dk har lanceret begrebet ”Nationen” som i den trykte udgave udgør mellem 5 og 10 % af spaltepladsen
(6) ”We The Media” kapitel 3
(7) Terje Rasmussen Nettmedier 1. udgave s. 108
(8) Opus cit. p. 87