The integration of journalism and dialogue
Reflektionsopgave om THEPULSE2007 og dækningen af konferencen Play The Game 2007 i Reykjavik, Island.
Af Morten Perregaard og Morten Appel Bækgaard
Abstract:
This paper will analyze the three themes isolated and then summarize how the possible problems within the themes are linked together between journalism, dialogue and the onlineplatform.
The integration of journalism and dialogue onto the internet platform is not new. In the following paper the attempt will be made to analyze the three themes. Both
isolated and the linkage between the classic journalism, the new internet and the phrase dialogue - and if possible address the complications and possible problems which are created in the interaction and implementation between the two constant and the fuzzy dialogue.
Intro
“This website is dedicated to capturing the stories and events at the Play The Game 2007 conference in Reykjavik, Iceland.” http://www.thepulse2007.org/
Www.thepulse2007.org (Thepulse) var møllehjulet for en 24 timers dækning af konferencen Play The Game. Projektet indeholdt tre centrale begreber journalistik og dialog i et onlinemedie.
Formålet var at skabe interaktion og samspil journalistik, dialog integreret i onlinemediet. Hjemmesiden skulle kontinuerligt opdateres, og skulle være først ude med nyhederne. Lige så snart en session var overstået skulle interviewet eller nyheden ligge på hjemmesiden. Ikke kun den daglige, men også time-for-time dækningen skulle lægge op til debat og dialog i hver enkel artikel. Men spørgsmålet er, om det blev et spændingsfelt mellem de tre i stedet?
Journalistik
Knap 80 artikler blev produceret på en lille uge. Arbejdet med at producere til siden, Thepulse blev i høj grad påvirket af, at deadlines var hyppige og historierne skulle ud, så snart kilderne var interviewet.
Arbejdsprocessen ved netjournalistik ændres i forhold til print, når deadlines ikke mere er et fastlagt tidspunkt, men er dynamisk og kontinuerlig og ændres i takt med, at kilderne er interviewet og artiklerne er færdige. Dette er kendetegnende ved net-journalistikken, skriver Terje Rasmussen i bogen Nettmedier.
Allerede her begynder journalistikken at kollidere med ét af dets principper, samtidighedsprincippet. De etiske og journalistiske retningslinjer tilsiger, at når der bliver trykt et kritisk udsagn, skal personen eller institutionen, kritikken bliver udtalt imod have ret til at forsvare sig på samme tid – eller i hvert fald inden for en overskuelig fremtid. (Rasmussen, side 125-126)
(Læs i øvrigt en anmeldelse af Terje Rasmussens bog her) (http://www.djh.dk/ejour/0202/12EnBredMenTynd.html))
Dette var mere reglen end undtagelsen på hjemmesiden. For ifølge Brian Borgs gennemgang tirsdag den 6 november bød hele 24 af 29 unikke artikler på Thepulse på én kilde - und nix weiter.
Set i forbindelse med Play the Games´ agenda, der er i opposition overfor en del af den etablerede sportsverden, betyder det, at en kritisk kilde ofte står alene uden at blive modsagt.
Den øgede hastighed kan også medføre at konklusioner og artikler, der virkede kloge og gennemtænkte ved nærmere øjesyn ganske enkelt var for hurtige på aftrækkeren. (Rasmussen side 124)
I forbindelse med arbejdet med Thepulse blev dette problem forstærket på grund af manglende research. I processen inden turen til Island havde holdene mulighed for at researche på bestemte temaer og præfabrikere artikler før selve konferencen. Dette var en udmærket ide, men i bund og grund var det ikke tilstrækkeligt. Vi oplevede, at skulle skrive artikler om emne, vi ikke havde det fornødne baggrundsviden om.
Dialogen
“We invite our readers to join the debate on the website and interact with our coverage. Send us an e-mail, call us, or leave a comment – use our website as an opportunity to discuss important sports related issues with people all over the planet….. “
Denne måde at få dialog og brugerinddragelse ind i det journalistiske produkt, at sende e-mails til redaktionen eller direkte til journalisten, er både Terje Rasmussen i bogen ”Nettmedier” og Dan Gillmor i bogen ”We The Media” enige om, er en værdifuld måde at få brugerne til at reagere.
”Den mest elementære, men også mest effektive form for respons foregår via e-post fra publikum til mediet eller den enkelte journalist.” (Rasmussen, side 78)
“For example, it astonishes me that some organizations still don´t put reporter´s (much less editor´s) email adress at the end of stories. There is no plausible excuse for leaving out contact information when the articles are posted on the web.”
(Gillmor, side 112)
Der står videre i Thepulse’s formål:
“…..Our goal is to let the ideas; opinions and the combined knowledge of our online audience influence the conference as it unfolds in Reykjavik.”
Dette ellers meget ambitiøse formål blev aldrig en realitet i Island. Det var som om, der ikke var overskud, både blandt antallet af indlæg der rent faktisk gav historie-ideer, og blandt redaktionen til at lade historierne blive guidet af dialogen, som det ellers var meningen. En af de eneste gange det tilnærmelsesvis blev brugt, var i et tilfælde hvor redaktionen selv gik aktivt ind i processen. Det var i artiklen ” For integrity of the sport and health”, hvor brugerne kunne stille spørgsmål til præsidenten for WADA - World Anti-Doping Agency, Richard Pound. Dog var det mere respons fra brugerne end egentlig dialog, der blev genereret her.
Som sagt kunne brugerne også kommentere og stille spørgsmål før de respektive sessions, men som før nævnt blev det aldrig gennemført til fulde. Thepulse lagde sig imellem den klassiske journalistik, hvor redaktionen producerer og står inde for alt indholdet, og egentlig deltagende journalistik hvor brugerne i højere grad bliver en del af den samlede nyhedsformidling. Den deltagende journalistik bliver fremhævet af Terje Rasmussen.
”Resultatet bliver ikke en enveisflom av informasjon som i massemediene og enkle og tradisjonelle web-steder, men sosiale nettverk.”
(Nettmedier side 108)
Dialogaspektet, der gjorde det muligt for ”almindelige mennesker” at deltage i de temaer, der blev taget op på konferencen og få aktiv del i de artikler, der blev lagt på Thepulse, skabte både fordele og problemer. Fordelen var, at der kunne sidde mennesker med meget værdifuld og relevant viden omkring de emner der blev taget op. Det skabte ekstra dimensioner og gav de interviewede talere et modspil, der i det journalistiske arbejde måske blev nedprioriteret. Et eksempel på kommentarer der kom med nye aspekter og viden til artiklerne, var i forbindelse med artiklen ”Football fans could be freeloaders in the brave new media world”.
En fare ved at benytte metoden med direkte kommentarer efter artiklerne er, at de kommentarer der kommer ind på siden er meningsløse og tager fokus væk fra den egentlige problemstilling, journalisten havde forestillet sig.
Dialog- eller responsskabende virkemidler der kunne være brugt mere, og som bliver beskrevet i bogen Nettmedier var afstemninger, få kendte journalister eller sportsfolk til at skrive en daglig klumme eller opfordre brugerne til at svare på et dagligt spørgsmål. (Rasmussen, side 79)
Hvis dialogens eneste succeskriterium er målt på, hvor mange kommentarer der er indkommet på de forskellige artikler, er det ikke fyldestgørende.
For det første diskvalificerer det ikke en artikel journalistisk, at der ikke er indløbet nogle kommentarer til den.
I det konkrete tilfælde med Thepulse2007 havde dem, der kommenterede, ofte en aktie i den pågældende artikel.
For at dette alene kan blive et succeskriterium, må man have defineret, hvad man vil i dialog med brugerne om – udover andet end kommentarer.
Modsat hvad Gillmor refererer. For at det kan lade sig gøre, må man også have defineret, hvorfor en dialog er nødvendig eller bare gør en forskel – udover at det er en teknisk og innovativ mulighed indenfor onlinejournalistikken. Tasterne er jo lige foran.
(Gillmor, side 125)
Dette gør heller ikke nødvendigvis dialogen til en succes, fordi tasterne er lige foran.
(Retfærdigvis skal også nævnes tag væggen etc.)
Hvis dialogen skal virke, er det ikke kun et spørgsmål om en vekselvirkning – og antallet af disse - mellem afsender og modtager, men den skal også forstås. Brugeren kan dermed afvise eller tilslutte sig en dialog, hvis han forstår den. Denne afviser måske dialogen, netop fordi han har forstået den, eller tilslutter sig den, fordi han netop ikke har forstået den.
For selvom det fløj ind med kommentarer og tags, hvilket outcome havde der været – udover det tekniske mulige og innovative medie?
Fordelene ved net-journalistikken på Thepulse
En fordel ved net¬journalistikken er muligheden for at linke direkte til baggrundsmateriale. Brugere af Thepulse kunne i 26 tilfælde klikke sig direkte videre til relevant baggrundsmateriale og derved bedre danne sig meninger om emnerne. Det nævner Terje Rasmussen også i bogen Nettmedier.
”Hyperteksten kan her bidra til å binde nyheter, historie og kultur sammen, uten journalisten selv må opptre som sosiolog og historiker. Hypertekst gjør at den enkelte nyhet kan få en mer integrert plass i det totale nyhetsbildet…”
(Nettmedier side 90)
Dan Gillmor nævner også denne metode og påpeger, at der skal mere til end bare at linke videre til sin egen avis eller organisation. Man skal gå videre end det.
“I post or point to the deepest source materials, such as transcripts and other data that provide more context…..the authority of a story increases with the links to the best original material from which it was derived. We can learn more from the bloggers about this.”
(Gillmor, side 119)
En vigtig faktor når der tales om netmedier og specialiserede netsider som Thepulse er, at de er usynlige, indtil de bliver omtalt i andre medier. (Rasmussen, side 78)
Derfor betød det også meget, at der på en af de første dage begyndte at poppe historier op rundt omkring med henvisning til Thepulse. Det var historien ”Jaksche: Riis threatened me.”
Så på en måde var arbejdsmetoden, vi brugte i Island brugbar. Der blev skabt hurtige skarpvinklede og kontante historier som førnævnte artikel, der med nemhed kunne sprede sig til andre nyhedssider.
Til slut kan man så spørge sig selv, om det så betyder noget at være først med nyheden? Er det noget, der trækker flere kunder i butikken?
Nuvel, nedenstående citat omhandler ikke Internettet. Men det handler om produktionen af nyheder, som Internettet igen er hurtigst med.
”I den specifikke logik der gælder i et produktionsfelt for det letfordærvelige forbrugsgode som nyheder jo er, tenderer konkurrencen om kunderne mod at tage form af en konkurrence om prioriteten, dvs. om de nyeste nyheder (scoopet) …
(..)Faktisk er adskillige af de scoops, der jagtes og værdsættes som triumfer i erobringen af et klientel, dømt til at gå hen over hovedet på selvsamme, og til kun at blive lagt mærke til af konkurrenterne og kollegaerne.”
- Pierre Bordieu, fransk sociolog i bogen Sur la télévision (1996)
Litteratur:
Terje Rasmussen, Nettmedier 2. udgave 2006
Dan Gillmor, We The Media
Pierre Bordeau, Sur la télévision, 1996