Reflektionsopgave, Island
In this evaluation of the online media project “thepulse2007”, produced by the online journalism class at the Danish School of Journalism in october 2007, we will try to uncover some issues that, in our opinion, could have been done otherwise.
39 students traveled to Reykjavik in Iceland, to create an online dialogue about the subjects related to the conference-theme; the media in sports. How did it go? Our main focus will be:
Quantity versus quality in online journalism. Prioritisation of the material on ”thepulse2007”.Did we do critical journalism? And online visual jounalism.
Evaluering af Play The Game 2007
Af Esben Nielsen og Morten Flarup
Introduktion
Vi vil kigge på, hvordan vi valgte at strukturere vores online dækning af konferencen og hvordan opbygningen af vores site påvirkede formidlingen og dialogen. Vi synes også det er interessant, at kigge på de visuelle udfordringer vi stod over for.
For at have nogle fælles referencer vil vi først diskuterer nogle overordnede, men centrale begreber.
Kvalitet og kvantitet i online journalistik
I størstedelen af den tid de store danske trykte medier har beskæftiget sig med online mediet har den primære opgave været at få nyheder ud. Tiden har altså været en meget vigtig parameter for hvilke historier man har præsenteret på nettet. Historier bliver præsenteret i den rækkefølge journalister og fotografer, har kunne færdiggøre stoffet. Det er stadig sådan på det fleste danske medier . Netsiderne bliver læst ”fra toppen og ned”, og vigtigheden af historierne bliver vægtet ligeledes. Kommer der en ny historie, rykker det resterende stof en plads ned. Der bliver kun i meget lille grad skelnet til vigtigheden af historien. Muligvis ud fra en forventning om at læseren går til primærmediet – den trykte avis - for at få udbygget og perspektiveret læsestof.
Ligheden mellem de danske trykte mediers måde at gøre dette på er slående. De konkurrer derfor også ud fra nøjagtigt den samme konkurrenceparameter - nemlig tiden.
En vigtig grund til dette er finansieringen af netmedierne. Netmedier tjener penge på hvor mange mennesker der besøger et site, og ikke hvor lang tid de bruger på det. Netmedier er for de flestes vedkommende finansieret gennem annoncer af den ene eller anden slags. (Nettmedier s. 176)
Måden det måles på er gennem sidevisninger. Et gennemarbejdet stykke journalistisk arbejde er derfor lige så meget værd, som en kort nyhed der er taget fra en nyhedstjeneste. Begge historier genererer een sidevisning og er derfor ligeså meget værd i forhold til reklamepenge. Det forholder sig modsat med traditionelle trykte medier der i høj grad sælger aviser på, at deres stof er gennemarbejdet og troværdigt. Med faste daglige deadlines kan aviserne ikke konkurrere med det elektroniske nyhedsflow. En konsekvens af dette er blevet at gennemarbejdede historier til avisen bliver præsenteret på nettet i en mindre eller foreløbig udgave. Hvis man kigger på hvad brugerne foretrækker, viser det sig også, at de mest besøgte medier i Danmark har vægten på nyheder og i mindre grad på prioriteret stof. De medier der prioritere hurtige, og mange nyheder vinder.
Prioritering af stoffet på thepulse2007.org
I vores dækning af Play The Game, benyttede vi primært en ”fra toppen og ned” struktur, som beskrevet ovenfor. Hvis vi et øjeblik ser bort fra vores forside, så blev tidsfaktoren afgørende for vores prioritering af stoffet. Det vil sige at besøgende oplevede en høj grad af forløb i vores dækning. Det var et bevidst valgt, der også blev afspejlet i af vi havde bemanding 24 timer i døgnet (i starten i hvert fald), så vi kunne skabe et kontinuert forløb der også ville kunne servicerer besøgende i andre tidszoner. Vores forside blev ligeledes lavet løbende, men kun opdateret når vi havde en god historie eller den gamle havde været på for længe. Ved at vælge wordpress som platform bliver vi nødt til at gøre tingene på en bestemt måde.
En interessant diskussion kunne have været om man i stedet for at satse på en linier fortælling i tid, måske kunne have prioriteret vores stof i forhold til hvad brugerne fandt mest interessant. Her kommer der igen nogle tekniske udfordringer i vejen, men dem ser vi bort fra i denne opgave.
Hele vores hold arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet, og der var næsten altid nogen på vagt, klar til at rapporterer nyheder. Her prioriterer vi igen bevidst at tilgodese hurtig dækning, og i mindre grad at koncentrere vores energi på færre emner.
Ved at prioriterer kontinuerlig dækning af relativt mange emner appellerer man til deltagerne af konferencen, der dels kan læse om det de gik glip af, og dels kan se dækningen af deres egne emner. Besøgende udefra følger sandsynligvis ikke med i hvad der sker hvornår på selve konferencen, men er interesseret i de mest interessante diskussioner.
Kritisk journalistik?
Play The Game konferencen var som udgangspunkt temmelig kritisk overfor en række forhold i sportsverdenen. Derfor blev en stor del af vores historier også klassiske parts historier. Brian pegede i sit foredrag på at langt størstedelen af vores historier havde een eller ingen kilder. Det siger dels at noget om den måde vi laver historier på, men også at Play The Game i høj grad bestod af parts indlæg. I mange tilfælde eksisterede der ikke muligheder for at høre modparten på konferencen, og det var svært at kontakte en part der ofte var et andet sted i verden. Tiden er også her en faktor, da vi bevidst eller ubevist prioriterede at få noget på nettet med det samme.
Det er også interessant at vi satsede på at modpartens indlæg ville blive repræsenteret i vores bloggin-miljø. Det skete ganske simpelt ikke og det skaber usikkerhed om hvem der har ansvaret for vores journalistik online. Kan vi regne med at modparten kommer til orde? og er det nok udelukkende at facilitere en platform for modpartens svar?. Vi er journalister som har fået stokkeslag for ikke at være ensidige i vores afdækning af enhver konflikt, men alligevel havner vi i et dødvande i online-verdenen. Vi lægger til en vis grad ansvaret for at høre alle parter fra os. Ifølge Terje Rasmussen er en god blog en som er i konstant forandring og under konstant interaktion med andre bloggere. (Nettmedier s.65)
For at facilitere et godt udgangspunkt for en dialog, mener vi, at grænsen mellem hvad der er vores journalistiske ansvar og hvad der er brugergenereret input, være tydelige for enhver – og det var det ikke.
Præmisserne for vores journalistik
Med godt 30 journalister ved tasterne er vi en stor redaktion, til sammenligning sidder der til daglig mindre end 20 journalister på ”JP-Århus,” en af de største redaktioner på Jyllands-Posten. Stoffet er relativt svært tilgængeligt for de fleste, da nogle af indlæggene var temmelig sports-tekniske. Vi kommer alle sammen fra forskellige praktikpladser og har vidt forskellige rutiner. Dette er en kæmpe fordel, hvis vi ellers kan udnytte de kompetencer. Risikoen kan, i den situation være, at vi arbejder i vidt forskellig retning, hvis der ikke er styr på hvad målet er. I så fald bliver vores indsats tilfældig.
I opstartsfasen blev der lagt vægt på, at researche på historier og personer. Der var nyt stof for mange. Der skulle etableres en platform i form af vores site, hvilket er en krævende teknisk udfordring. Alt i alt blev der brugt meget (og desværre nødvendigt) krudt på ting der tog fokus fra det centrale – nemlig hvad er det for en type journalistik vi vil tilbyde vores læsere og seere. Formen blev i ret høj grad dikteret af vores tekniske system wordpress. Det er der ikke noget i vejen med, men man kunne have diskuteret hvad wordpress tilbyder os, og hvilke begrænsninger der kommer med i købet.
Med relative krævende tekniske udfordringer, og en flok meget forskellige journalister spiller planlægningen en stor rolle. Modsætningen mellem hurtig nyhedsjournalistik og mere gennemarbejdet baggrundsstof burde nok have været diskuteret grundigere. Ikke fordi begge dele ikke kan eksisterer samtidig, men fordi at den type journalistik, vi vil lave, stiller krav til hvordan sitet udformes.
Visuel kommunikation
Efter vores mening er formålet med fotografiet i medierne - om det er på nettet eller på tryk - at fange beskuerens øjne og fastholde vedkommende til at fordybe sig i en evt. artikel. Selvom det altid til en vis grad vil være en individuel smagssag, er det gode fotografi karakteriseret ved et emotionelt og unikt indhold. Derfor er der selvsagt en enorm forskel på hvilke billeder man beslutter sig for at bruge. Man kan således ikke forvente at mange billeder i f.eks. en hurtig-publiceret flash-produktion gør arbejdet alene.
Ifølge Terje Rasmussen sker der ofte fejlvurderinger –som igen leder til forhastede beslutninger - når noget skal gå hurtigt. (Nettmedier s.124)
I vores praktiktid har vi begge erfaret, at det er netmediets store force, at der ikke er en fast deadline en gang i døgnet, så man hele tiden kan leverer her-og-nu journalistik online. Men det åbner også et dilemma i forhold til kvalitet versus hurtighed på nettet, som kræver en del overvejelser; man kan sige, at hurtigheden er vigtig, hvis man vil følge med i rydningen af Ungdomshuset. Men er billederne taget med en dårlig mobiltelefon med det resultat, at det hele er uskarpt og rystet, har hurtigheden af publiceringen i sig selv ingen berettigelse. Med andre ord er det centralt med en vurdering af motivets vigtighed i forhold til den hastighed, hvormed det publiceres.
Ifølge Terje Rasmussen er et af de mange spørgsmål som rejses i forbindelse med brugen af netmediet, om fotografiet bliver nedprioriteret i forhold til video og tekst. Han sætter spørgsmålstegn ved fotografiets eksistensberettigelse andre steder end på papir. (Nettmedier s. 98-99)
Vi har set på hvordan thepulse2007.org har vægtet brugen af fotografier i vores nyhedsdækning i forhold til brugen af video og tekst. Spørgsmålet er om The Pulse har bidraget til denne nedprioritering af fotografi på nettet, eller om siden er gået imod denne teori.
Som udgangspunkt kan man sige at omgivelserne/motiverne var temmelig ensformige og dermed var mulighederne for spændende fotoreportager minimale . Af de 71 historier på vore site indeholder de 12 billeder, eller anden form for visuel illustration, svarende til under 17 procent. Det er forsvindende lidt, selv i forhold til de mest konservative Danske netmedier. Talrige undersøgelser viser, at billedtekster og billeder ofte er læserens indgang til at gå i dybden med historien, derfor har vi højst sandsynlig mistet nogle læsere ved manglen på visuel appeal. Kigger man på besøgsstatistikken kan man også se at vores net-tv er noget af det der har trukket mange besøgende. Havde vi lagt nogle retningslinier ned for hvordan vi visuelt skulle tiltrække brugere kunne vi måske have fanget nogle af dem der primært finder deres indgange til stoffet i billeder eller billedtekster.
Det spiller selvfølgelig en rolle at, vi alle sammen nemt forfalder til det medie vi er trygge ved. For de flestes vedkommende er det de trykte medier. Med kun to fotojournalister på holdet er der nok et misforhold der. Man kunne evt. have behandlet dette spørgsmål allerede i forberedelsen.