Den digitale tidsalder og det globale fælleskab
English abstract:
21st. century is the age of the online medias. Old traditional medias as tv and news magazines tries these years to embed the new technology for the benefit of their users. Meanwhile, whole new medias has entered the stage for information, gossip and entertainment: YouTube, Wikipedia and MySpace are just two examples of these new medias, created and managed by the common users themselves.
The journalists, facing the challenge both to master the new technologies and to keep ahead of the development beeing able to tell their stories in new and fashionable ways, are about so change the way they see the audience – which is no longer just passive consumers, but active contributors and debattants all over cyberspace.
This changes was reflected when a group of journalist students from Denmark’s School of Journalism in the october 2007 covered the international sport’s conference ”Play The Game 2007” located on Iceland. Here the journalist students gave their audience a range of tools to contribute to the site and participate in the debates on the themes of the conference. Readers were asked to contribute directly with questions for some of the speakers, and some of the debate among the users also turned into news stories. Stories, that would not have come to life otherwise.
Den digitale tidsalder og det globale online-fællesskab – en velsignelse eller forbandelse for medier og journalister?
Det 21. århundrede er blevet computernes og internettets tidsalder. Alle kan fra ethvert sted på kloden til enhver tid holde sig i kontakt med resten af verden via weblogs, webcams og et voksende antal communities hvor mennesker fra hele verden mødes for at snakke og diskutere.
For journalister og medier, der skal dække denne udvikling har det ikke skortet på udfordringer i forbindelse med denne fagre, nye, digitale verden: Dels skal medierne selv være omstillingsparate og klar til at bruge – og udforske brugen af – de nye digitale medier. Og dels skal de som professionelle nyhedsformidlere have et så indgående kendskab til den digitale verden der åbner sig for vore fødder i disse år, at medierne er i stand til at vejlede, informere og ikke mindst underholde deres gamle og nye læsere udi det digitale univers.
På Danmarks Journalisthøjskole har en enkelt klasse i efteråret 2007 arbejdet med disse nye digitale redskaber i undervisningsforløbet ”online-journalistik og global dialog”. Her er grænserne mellem gamle og nye medier og især muligheden for dialogskabende journalistik blevet udforsket. Navnlig i forbindelse med den internationale sportskonference Play The Game 2007, hvor klassen lavede sit eget site. Her blev alle aspekter af konferencen forsøgt dækket, såvel med traditionelle artikler som med lydklip, videoer og billedfortællinger.
Mange historier på dette site lagde op til direkte dialog med brugerne: Hvad de mente, og hvad de ønskede at spørge de centrale kilder i historierne om. Spørgsmål, som via de journaliststuderende gik tilbage til kilderne og kunne give anledning til yderligere debat.
Denne artikel giver et indblik i onlinejournalistikkens historie og dens udfordringer for moderne journalister. Efterfølgende diskuteres resultaterne af arbejdet med websitet www.thepulse2007.org ud fra ideen om sitet, hvis målsætning dialog ikke kun var at levere ”breaking news” fra konferencen til hele verden, men også en global dialog med sitets brugere.
De kilder der henvises til i de følgende afsnit er:
• Dan Gillmor: ”We The Media” (1. udgave, udvalgte kapitler)
• Terje Rasmussen; ”Nettmedier” (2. udg. 2006)
Hvordan foregår journalistik på nettet?
Det moderne internet, der blev født ved lanceringen af World Wide Web, skabt af Tim Berners Lee, har ifølge Dan Gillmor udviklet sig til det første medie, der er skabt af brugerne selv (Gillmor p. 111).
Det betyder, at traditionelt uddannede journalister har fået konkurrence på et felt, hvor de førhen næsten havde monopolstatus: Udbredelse af nyheder via en massemedia-kanal.
Det stiller skærpede krav til journalisten, der vil være først med det nyeste – alle kan lægge nyheder på nettet, hvor de kan læses, diskuteres og bringes videre med få museklik, og dermed er den traditionelle deadline, der kendetegner aviser og tv-udsendelser forsvundet. Hvis en journalist skal være den første til at bringe en ny og sensationel historie på nettet betyder det også en øget risiko for fejl, idet der vil være mindre tid til kontrollere fakta og måske ikke tid til at indhente oplysninger fra flere af hinanden uafhængige kilder.
Amerikanske Matt Drudge, der står bag hjemmesiden http://www.drugdereport.com, er, som Terje Rasmussen fremhæver i bogen ”Nettmedier”, netop kendt som en person, der ofte kommer først med sensationelle historier om alt fra kendte politikeres påståede utroskab til jordskælv – som senere viser sig at være helt eller delvist usande eller direkte løgnagtige. (Terje Rasmussen pp. 43).
Omvendt kan nettet også give plads til de lange, dybdeborende historier, der ellers ikke ville være plads til i en avis, og som måske ikke har nyhedsinteresse for alle (Gillmor p. 113).
Et eksempel på dette er den norske avis Dagbladet, der i flere år har satset på længere magasinartikler skrevet direkte til deres læsere på nettet, med nye artikler daglig.
De seneste år har også de danske dagblade oprustet deres indsats på nettet. Ifølge fagbladet Journalisten er online-journalisterne gået fra primært at lægge trykte avisnyheder ud på nettet til i højere grad at arbejde som selvstændige redaktioner med egne historier på Danmarks store aviser.
Når ægget belærer hønen
En af konsekvenserne af, at skellet mellem traditionelle, uddannede journalister og ”fritidsskribenter” gradvist udviskes i kraft af interaktive og brugerbaserede netmedier som weblogs i alle afskygninger, YouTube og MySpace er, at de uddannede journalister ofte kommer til kort overfor deres læsere.
Hvis en journalist skriver om et emne eller en begivenhed, der optager mange læsere lokalt og regionalt eller inden for et bestemt fagområde, kan det medføre at journalisten får læst og påskrevet om detaljer eller sammenhæng, som måske ikke er gengivet korrekt efter læsernes mening eller ting, der helt er udeladt fra artiklen, fordi journalisten ikke havde tænkt over denne vinkel eller overset vigtige detaljer.
Når det sker er det fordi mange brugere ganske enkelt er bedre inde i sagerne end den enkelte journalist. Og det er en fordel, for det fremmer både dialogen og holder journalisterne på tæerne for at undgå faktafejl, mener Gillmor (Gillmor p. 123). Samtidig føler brugerne sig medansvarlige for udviklingen af historier på denne måde, og dermed vil de, ifølge Gillmor, føle sig endnu mere motiverede til yderligere at deltage i online-journalistikken og dialogen.
Wiki-effekten
Som eksempel på hvordan brugere går ind og tager ansvar for et fælles globalt online-medie nævner Gillmor online-opslagsværket Wikipedia (se Gillmor p. 148). Oprettet som et globalt non-profit projekt i 2001 har det vokset til idag over hele kloden og forlængst givet alle trykte leksika baghjul. Mere end syv millioner artikler kan idag findes på sitet på utallige af verdens sprog, og hver dag kommer nye til. Alle skrevet og løbende opdateret af brugerne selv.
”Wikipedia is one of the most fascinating developments of the Digital Age. In just over three years of existence it has become a valuable resource and an example of how the grassroots in today’s interconnected world can do extraordinary things. It is a model of participaty media quite unlike any other, and a natural extension of the Web’s capabilities in the context of journalism” (Gillmor p. 148).
Hvad der er unikt ved Wikipedia er ikke kun den gratis adgang til enorme mængder af viden samlet på ét sted. Men lige så meget at alle brugere frit kan lægge egne artikler ind og rette i andres. Det har, ifølge Gillmor, ikke som man måske kunne forvente, ført til massive mængder af nonsens-indlæg på websitet. Fordi alle ændringer af artikler kan følges af alle, og fordi alle kontroversielle emner har mulighed for at lade alle parter kommer til orde, er brugerne udmærket istand til selv at varetage driften og seriøsiteten af websitet, mener Gillmor (Gillmor p. 149).
Fremtidens journalister skal have store ører
De nye globale online-medier, der for alvor er skudt op på nettet de seneste ti år, har ikke alene sat de traditionelle medier (tv, radio, aviser og magasiner) under pres i kampen om læserne, lytternes og seernes gunst og om at levere de bedste historier. Også journalisterne selv udfordres nu på deres evne til ikke blot at interwieve og formidle, men i endnu højere grad til at kommunikere direkte med deres læsere, eller rettere, med de netbrugere, der læser journalistens artikler og kommentarer.
Fremtidens nyhedsformidling er kommunikation i højere grad end envejsformidling, fremhæver Gillmor, og uddannelsen af nye og gamle journalister bør afspejle dette (Gillmor pp. 132).
Gillmor skriver bl.a. følgende i sin bog, ”We The Media”
”…Journalism schools need to reflect the evolution from a lecture mode to a conversational mode. At a minimum, journalism schools should insist that students understand genuine interactivity, wich is the basis for a conversation with the audience. They can start by making the conversation richer among faculty and students on campus; the lecture mode of education still has value in some circumstances, but only some”.
Journalistik med deltagelse
På thepulse2007.org inviterede vi læserne til at kommentere alle artikler og i nogle tilfælde at kunne påvirke historiernes indhold ved for eksempel at kunne stille spørgsmål til talerne. Derved bevægede vi os fra den præsenterende journalistik og over i den deltagende journalistik, som Terje Rasmussen omtaler (Rasmussen, p. 108).
Selv om der kun blev skrevet 75 kommentarer til alle 71 artikler, har nogle af kommentarerne vist sig at have værdi for det journalistiske arbejde.
Brugerne stimulerer journalistikken
Artiklen Expert: Athletes should be surveyed by GPS var den næstmest kommenterede artikel med otte kommentarer. Alle læserne holder sig til artiklens emne i kommentarerne, som alle er skrevet af forskellige personer. Alle kommentarerne er båret af holdninger, og stiller nogle etiske spørgsmål til problemstillingen. Forfatteren og en enkelt debatør, Werner, får sat gang i debatten ved at komme med nogle betragninger, som går imod de andres holdninger (selv om forfatteren dog blot fortæller, hvad han mener, artiklen kritiske kilde mener). Debatten holder sig dog sober, selv om den er skarp til tider (for eksempel da Jim skriver ”Werner, you must not have a job”), men debatørerne argumenterer for deres holdninger.
Der ikke foregår en reel samtale i form af ping-pong kommentarer, men læseren kan få sat noget perspektiv på den refererende og objektive artikel ved at læse kommentarerne. Faktisk bliver der senere samlet op på spørgsmålene, som bliver præsenteret for Michael Ashenden, som var artiklens hovedkilde, og derved påvirker brugerne hjemmesidens journalistiske indhold. Debatten spreder sig også til flere hjemmesider på nettet, blandt andet på Cyclingforums.com og
Roadbikereview.com.
Et enkelt indlæg har det hovedformål at lade læserne stille spørgsmål til præsidenten for World Anti-Doping Agency, Richard Pound. Responsen fra læsere udefra er begrænset. Fem personer svarer, og de tre af dem er journalister fra thepulse2007.org. Til gengæld bliver der stillet i alt ni spørgsmål, de fire fra brugere udefra, og det giver et ganske godt input til journalisten, der senere snakker med Richard Pound.
Derudover kom en læser i mindst ét tilfælde med en overraskende oplysning om en af talerne, hvilket kunne have ført til en ny historie, hvis ikke thepulse2007.org var et tidsbegrænset projekt og havde lukket ned for journalistikken.
Stærke statements starter debat
I den første beskrevede artikel er det Michael Ashendens stærke statement, der starter debatten. I den mest kommenterede artikel, Football fans could be freeloaders in the brave new media world, bliver debatten skud i gang af Simon Chadwicks udsagn:
”It’s a possibly new area where you go to football for free, because the club needs the atmosphere from the fans to get good tv-deals.”
I løbet af fire dage blev artiklen kommenteret 14 gange af syv forskellige personer. Den ivrigste debatør er Simon Chadwick selv, som må ind og forsvare sit udsagn.
I de første fem kommentarer bliver der dog ytret nogle forskellige holdninger til emnet, og Simon Chadwicks pointe bliver præciseret af ham selv og til dels også af en anden debatør, som har overværet debatten. Den store samtale bliver det dog ikke til, da det er fem forskellige personer, som kommer med én kommentar hver, og det er svært at sige, om nogen af dem er blevet klogere. Om ikke andet, får Simon Chadwick i hvert fald gjort det klart, hvad han selv mener ved at træde ind i debatten.
I de sidste ni kommentarer løber debatten af sporet, hvis debatten nødvendigvis skal være seriøs. I stedet går det over i ren hyggesnak og smådrillerier brugerne imellem. Den seriøse debat dør med den mere useriøse tone, men havde thepulse2007.org været en permanent nyhedskilde, kunne man godt argumentere for, at det muligvis vil være med til at skabe et tilhørsforhold brugerne imellem. Selv om man i dette tilfælde kan mistænke dem for allerede at have et, den joviale tone taget i betragtning.
Debatten lader sig ikke styre
I de fleste artikler, udspringer debatten fra en kildes holdning, som bliver gengivet i artiklen. I oplægget til emnet Children in Sport bryder debatten derimod løs af sig selv. Kristian Moss, som kommenterer først, lufter en tanke, som en af vores egne journalister stimulerer med et indlæg og to andre følger op med diskuterende kommentarer om, hvordan børn skal eller ikke skal stimuleres, når det kommer til sport.
I artiklen Sexual Harrasment and abuse of children i sport bliver der helt konkret lagt op til debat sætningen ” Debate: Do you know if your sportsclub have a strategy for preventing sexual harassment and abuse of children?,” som runder artiklen af. Men i dette tilfælde lader debatten sig ikke styre. I andre artikler er der også forsøgt med lignende oplæg til debat, men uden videre held. Konklusionen på det må være, at brugerne nok selv skal finde ud af, hvad de gider at diskutere.
Kort fakta:
75 kommentarer fordelt på 28 artikler.
10 artikler med tre eller flere kommentarer.
12 kommentarer fra redaktionen, 63 fra eksterne brugere.
Ni læsere skrev to eller flere kommentarer. De fire mest aktive skrev mellem fire og otte.
Mere statistik om Thepulse2007.org er vedhæftet.