Global Dialogue

Hvilke motiver har konventionelle medier for at kaste sig over net-mediet? Hvad er det Internettet kan som andre elektroniske medier ikke kan? Hvad er faldgruberne ved online-journalistikken, og i hvilken grad formåede vi at navigere uden om dem på Island (og var der tilfælde hvor vi røg i med begge ben)? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at belyse på de følgende sider.  

Jeg vil tage udgangspunkt i relevant litteratur fra pensum, herunder især Terje Rasmussens ”Nettmedier”, men også relevante kapitler fra Dan Gilmores ”We the Media”. 

I modsætning til andre massemedier er Internettet en foranderlig størrelse. Vel gik fjernsynet fra sort-hvid til farve, men fjernsynets har som teknologi ikke ændret sig markant (Ikke at forveksle med indholdet). Det er ikke tilfældet med Internettet. Teknologien er i stadig forandring, og bruger-gruppen ændrer sig også. Internettet som værktøj er ganske simpelt blevet et hvermandseje, hvor ung som gammel i dag kan finde en anvendelse. Teknologisk er den stadige udvikling af kompressions-teknologier og udbredelsen af bredbånd med til at ændre måden, vi bruger Internettet på. Den eksplosive vækst i bredbåndsforbindelser (1) har først for alvor gjort begrebet multimedie til mere end blot et teoretisk begreb (eller et begreb forbeholdt de meget tålmodige), og denne udvikling har gjort, at nettets natur og mediernes udbud har ændret sig radikalt over den seneste årrække. Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at banner-reklamer nu består af videoklip (noget vi især har set i valgkampen). For blot 5 år siden var dette utænkeligt, da halvdelen af brugerne i så fald ville være sat af .(2) 

Min pointe er, at selv hvis litteraturen blot er få år gammel, så er den allerede overhalet af udviklingen. Online-journalistikken befinder sig derfor på en platform hvor man må tage sine egne overvejelser og eksempler i brug sammen med den eksisterende litteratur for at få et tidssvarende værktøj.  

Første skridt på vejen til at blive klog på hvad Internettet kan gøre ved journalistikken må være at definere Internettets særkende. Det vil jeg forsøge i det følgende kapitel. 

Internettets særkende i journalistisk kontekst 

Som nævnt i indledningen har Internettets natur ændret sig enormt på bare de sidste 2-3 år. Vi skal ikke mange år tilbage for at båndbredden satte grænser for kreativiteten. Skal man sætte tingene lidt på spidsen kan man vove den påstand, at Internettet i løbet af de seneste år er gået fra at være primært et tekst-medie til at være fuldt multimedie. Båndbredden er øget i en grad som har skabt grobund for net-tv og lyd. Elementer der har været tilgængelig siden nettets barndom, men hvis anvendelse har været stærkt begrænset af slut-brugerens båndbredde. Med 94 % af alle husstandes opkoblinger værende bredbånd, er dette hensyn nu ikke så udtalt længere. Det medfører nogle spændende muligheder for journalistikken. 

De traditionelle massemediers tidlige incitament for at gå på nettet var, ifølge Terje Rasmussen, at man håbede at man via nettet kunne lokke brugerne til at anvende de oprindelige medier.(3) Man havde en formodning om at netudgaven kunne fungere som reklame for papiravisen eller TV-stationen: ”Hvis folk får øjnene op for Politiken på nettet, så ender de nok med at tegne et abonnement på papiravisen”, synes at være de tidligere tiders uambitiøse incitamenter til at kaste sig over online-journalistikken. Derfor var mange papir-avisers net-udgaver ofte forkortede smagsprøver på hvad papir-avisen havde at byde på.  

Der var dog også visioner om hvad mediet kunne gøre ved journalistikken, hvor ”Way New Journalism” var en af dem. Begrebet så dagens lys første gang i 1995 i en artikel i hotwired.com (Internettets første kommercielle magasin, nu Wired.com) Her skitserede Joshua Quitner, journalist og underviser hvad han betegnede som den digitale videreførelse af ”New Journalism”. Ideen bag ”Way New Journalism” var at den nye teknologi indbyder til overraskelse og underholdning. Det skulle være tilladt at have ”fun with facts”, så længe journalisten havde sit materiale i orden.  Ifølge Joshua Quitner indbød mediet til dramatiske og korte pointer, dels på grund af mulighederne i multimediet, men også fordi det at læse på skærmen er trættende i længden. (4) En interessant pointe som jeg personligt mener først nu kan realiseres fuldt ud nu hvor båndbredden kan trække de mere krævende multimedieproduktioner.  

Thepulse2007.org – Et multimediesite? 

ThePulse2007.org er i min optik et multimedie-site. Både tekst, lyd og billedmediet er i spil, men overraskelserne er det måske lidt småt med. Overordnet set synes jeg vi har lavet et site der gjorde brug af mange forskellige formidlingstyper, men vi har ikke haft fantasi og kunnen til at integrere disse virkemidler i hinanden. Det er netop det, der kunne skabe overraskelsen og er en af styrkerne ved Internetjournalistikken efter bredbåndets udbredelse. Vi producerede multimedie, men næppe ”Way New Journalism” 

Thepulse2007.org – Et dialogsite? 

Dialog er, som nogle medstuderende har vovet at antyde, et buzz-word. Det er blevet utroligt populært at inddrage brugerne, også på de medier der ellers traditionelt har været envejs-medier. I de seneste år er debat-fora opstået på næsten samtlige net-aviser, og TV-stationers hjemmesider. TV-værter blogger og svarer på seernes spørgsmål. På mange net-aviser kan læsernes kommentarer læses direkte under artiklerne. Flere medier anvender sågar læsernes input som stof i de trykte medier. For eksempel har både Ekstra Bladet og Urban anselige mængder spalteplads reserveret til blog-indlæg og meninger produceret af brugerne af deres hjemmesider (5). Brugernes inddragelse har konsekvenser som er svært at adskille i for- og bagdele. Et konkret eksempel fra Thepulse2007.org er at en af os, som en del af diskussionen, kommenterer meget subjektivt på sin egen artikel. Dermed ikke sagt at tanken om den objektive journalist skal være et ideal, men det er et spændende aspekt ved online-journalistikken som man bør forholde sig til. 

Et andet aspekt ved brugernes inddragelse i den journalistiske dagsorden er at rollen som vagthunden flytter sig. Eksemplet i ”We The Media”[6] viser med alt tydelighed at rollen ikke længere udelukkende er forbeholdt journalisten. Det er også et eksempel på, at ting kan gå meget hurtigt på nettet, men erfaringerne fra Island viser også, at dialog ikke nødvendigvis opstår af sig selv. Set i bakspejlet havde vi mange gode intentioner om at indgå i dialog med vores brugere, men vi burde måske have brugt flere kræfter forud for konferencen på at skabe en læserskare, der var klar til at indgå i dialogen. En mand der danser sjovt kan muligvis få en million hits i løbet af et døgn, men det er ikke en selvfølgelighed at opnå pludselig opmærksomhed, ikke engang på en side der formidler spændende og kontroversielt stof.  

Online-journalistikkens kvalitetskrav 

Et af litteraturens centrale emner er etikken og kvalitetskravene til online-journalistik. Hvis netmediet indbyder til en anderledes og hurtigere form for journalistik, betyder det så også at kravene er anderledes? Især et emne som samtidighedsprincippet (6) er her relevant, for det var et område, hvor vi faldt i med begge ben.  Vi fik et scoop da Jakshe fortæller at Riis truede ham. I begejstringen over at have denne nyhed bringer vi den omgående, og først senere bliver den opdateret med Bjarne Riis modsvar. Om det er acceptabelt er ifølge Terje Rasmussen en gråzone, som afhænger af historiens karakter. Personligt kan jeg ikke finde grund til at etikken i online-journalistikken burde være anderledes end i andre medier. Vi kan trøste os med at opdateringen med Bjarnes modsvar kom relativt hurtigt. 

Hvor endte thepulse2007.org Man skal være varsom med at bruge kvantitative måleredskaber til at bedømme journalistik, men hjemmeside-statistik kan, hvis taget med forbehold, bruges som en rettesnor. Vi lavede multimedie-journalistik på Island, men som det også kan læses i statistikken, så har vi ikke i tilstrækkelig grad formået at overraske og dermed fastholde vores brugere. Alt for mange nåede aldrig længere end til forsiden, og alt for få gik i dialog med os. Vi har ikke været ”farverige” nok i vores præsentation, og vi har ikke formået at skabe en dialog-kultur på vores side forud for konferencen. Vi faldt i nogle presseetiske fælder undervejs, men alt sammen er noget, vi efterfølgende har lært af.  

Online-journalistikken muliggør at man kan rapportere til hele verden fra selv den fjerneste afkrog, men samtidig skal man huske, at man også kan bringe hele verden til afkrogen. Vi kunne og burde have trukket mere på kilder uden for konferencen, hvilket sandsynligvis også kunne have styrket dialogen. Jeg skal dog gerne være den første til at indrømme selv at stå bag ensidig dækning med kun enkelte kilder i historierne. 

Afrunding og perspektivering 

Online-journalistikken har i sin natur en anden karakter end den traditionelle journalistik. Det foregår på et hurtigt medie med muligheden for løbende deadlines, men selv om mediet er hurtig bør man efter min mening ikke slække på kvalitetskravene. Ifølge Terje Rasmussen bliver stof-områderne prioriteret anderledes alt efter om nyheden er til papir eller net. De hurtige nyheder er ideelle til nettet, mens fordybelsen og perspektivet ofte gemmes til papir-avisen[8]. Det gør ikke det ene medie mere sagligt end det andet, og net-mediet har også sine styrker når det gælder baggrund og fordybelse. Brugeren har mulighed for selv at tilegne sig baggrundsinformationer og kan i høj grad være med til at skabe nyhederne og sætte dagsordenen. Det betyder, ifølge Terje Rasmussen, ikke at journalistens rolle bliver overflødig, for der vil altid være brug for journalister til at ”skabe meningsfuld information ud fra råvarer i form af en eller flere kilder”. Internettet har gjort at vi journalisten ikke længere har patent på at være samfundets vagthund, for læserne kan i langt højere grad inddrage sig selv i stoffet og blive en aktiv del af mediebilledet. Det var også ambitionen omkring vores site. Desværre stod vi ikke helt distancen.

(1) I 2003 havde 42 procent af danske husstande med internet bredbånd. I 2007 er det tal steget til 92 %. Kilde: Danmarks Statistik: http://dst.dk/Statistik/ags/IT/Befolkningen.aspx 

(2) I 2003 var 55 % af alle internetforbindelser i danske husstande via telefonmodem Kilde: Danmarks Statistik: http://dst.dk/Statistik/ags/IT/Befolkningen.aspx 

(3) Terje Rasmussen Nettmedier 1. udgave s. 31

(4) Opus Cit. P. 67

(5) EB.dk har lanceret begrebet ”Nationen” som i den trykte udgave udgør mellem 5 og 10 % af spaltepladsen

(6) ”We The Media” kapitel  3

(7) Terje Rasmussen Nettmedier 1. udgave s. 108

(8) Opus cit. p. 87

The nature of online journalism differs from traditional journalism in several ways. The Internet platform is great for the brief news-stories, but More »

Reflektionsopgave om THEPULSE2007 og dækningen af konferencen Play The Game 2007 i Reykjavik, Island.

Af Morten Perregaard og Morten Appel Bækgaard

Abstract:

This paper will analyze the three themes isolated and then summarize how the possible problems within the themes are linked together between journalism, dialogue and the onlineplatform.
The integration of journalism and dialogue onto the internet platform is not new. In the following paper the attempt will be made to analyze the three themes. Both
isolated and the linkage between the classic journalism, the new internet and the phrase dialogue - and if possible address the complications and possible problems which are created in the interaction and implementation between the two constant and the fuzzy dialogue. More »

The general idea about www.thepulse2007.org was to generate debate and interaction on the site in relation to the published articles generated by the topics of the conference. More »

In this evaluation of the online media project “thepulse2007”, produced by the online journalism class at the Danish School of Journalism in october 2007, we will try to uncover some issues that, in our opinion, could have been done otherwise. More »

Abstract:

This paper will try to create a comprehensive overview of some of the most distinguishing features of online journalism. More »

Webmediets voksende udbredelse og muligheder sætter en ny journalistisk dagsorden. Webloggere, emailere og andre af morgendagens journalister er i gang med at ændre spillereglerne som vi kender dem. Plejer er død.

I onlinejournalistikken er det ikke mediet og dets journalister alene, men også mediets brugere, der styrer informationen og skaber historierne. I dag kan alle skabe nyhederne og alle kan tage rollen som meningsdanner. Webmediet tillader sine aktører at krydse tidszoner og kontinenter og er i bogstaveligste forstand grænseoverskridende. Dette kommunikationsnetværk er en nærmest uendelig vidensressource, og da viden er magt, er webmediet med til at ændre magtbalancen mellem journalisterne, der traditionelt er blevet opfattet som udbydere af information, og læserne, der traditionelt er blevet opfattet som et (nogenlunde passivt) publikum. Der er sket et rolleskift.

JOURNALISTERNES NYE ROLLE
Ifølge Dan Gillmor (We The Media s. 55) bør journalister ikke føle sig truet af, at deres (mer)vidende publikum træder aktivt ind på mediescenen. I stedet skal man som journalist forstå og efterleve de nye spilleregler – og samtidig vide at udnytte de fantastiske muligheder, som webmediet også giver. Journalistikken er ikke længere en envejskommunikation med derimod interaktiv – altså en dialog. Vores troværdighed afhænger i stigende grad af netop denne dialog og af vores evne til at lytte til brugerne – både før, under og efter vores journalistiske produktion. Gillmor mener, det kan gøre journalister bedre til deres job og høje kvaliteten af deres arbejde. En af de ting, der er vigtig i journalisternes navigeren rundt i nettets farvande, er nemlig gennemsigtigheden. Webmediernes brugere vil vide, hvem vi er, og de afkræver os en fair nyhedsdækning af høj sandhedsmæssig værdi. Og projektleder hos BBC iCan, Tim Levell (We The Media s. 125), taler samtidig om, at journalistens rolle mere end nogensinde er være en kickstarter for dialogen samt et filter for de mange input. Altså at vi skal linke og skabe de bedst mulige forbindelser mellem interessenterne – og så lade dem fortsætte dialogen og dermed vidensbidragene på egen hånd.

BRUGERNES NYE ROLLE
I februar 2000 lancerede koreaneren Oh Yeon Ho nyhedssitet www.ohmynews.com, hvis mål var at bygge sin eksistens på journalistik produceret af helt almindelige mennesker: citizen journalism. I dag har sitet næsten 2000 faste skribenter, og man arbejder på at uddanne disse mennesker i at skrive og arbejde journalistisk ud fra den tankegang, at alle borgere er journalister.

Dette viser sig tydeligt i nettets udvikling fra at være et opslagsværk – hvor man gik hen, hvis man savnede et svar på noget - til at være et sted, hvor almindelige mennesker i højere og højere grad praktiserer vidensdeling. Folk deltager med kommentarer og indlæg på offentlige websider og blogger ufortrødent om alt og intet fra deres personlige sfære. De skaber et kollektivt rum, der altid vil være journalisterne vidensmæssigt overlegne, som Dan Gillmor påpeger i We The Media (s.111). Noget der kommer til udtryk i det, at bloggere ofte går direkte ind i diskussioner med repræsentanter fra den ”professionelle” journalistiske verden: http://www.cyberjournalist.net/news/004330.php.
Ethvert menneske kan i dag skabe nyhederne, og det placerer både journalister og brugere i en ny virkelighed. Blandt andet når bloggernes emnevalg demonstrerer en anden virkelighed end den, medierne traditionelt vælger at dække: http://jergames.blogspot.com/2006/07/top-blogging-subjects.html.

Lige nøjagtig derfor valgte Time Magazine i 2006 dig – læseren, individet - som ’Person of the Year’. Dermed befinder du dig pludselig i selskab med prominente personer som Bono, Bill Gates og John F. Kennedy, der tidligere er løbet af med titlen. Baggrunden var, at brugergenereret indhold på nettet og blogging var eksploderet i 2006. Tal fra Technorati, der overvåger blogmiljøet, viste at der ved udgangen af 2006 var over 50 millioner blogs, og at antallet af blogs næsten fordobles hvert halve år. Dermed anslås det, at nettet i skrivende stund har over 100 millioner blogs. Det skal dog siges, at kun lidt over halvdelen af alle blogs bliver opdateret mere end hver tredje måned, så der findes sump af ”døde” blogs derude (læs mere: http://technorati.com/weblog/2006/11/161.html).

ARBEJDET MED ”PLAY THE GAME”-SITET
Før Play The Game talte vi meget om netop at skabe dialog og tovejskommunikation, som i længden kunne betyde, at brugerne diskuterede og udvekslede input med hinanden istedet for med os. Altså dialog med et eget liv uafhængigt af afsenderen. Vi ønskede at få almindelige, engagerede mennesker – bloggere – til at lave indlæg eller måske ligefrem artikler på vores site. Af flere omgange forsøgte vi at skabe kontakter i blogosfæren, som kunne have interesse i debatemnerne på Thepulse2007, og samtidig kunne trække deres eget netværk med ind på sitet – altså en slags ringe-i-vandet-effekt. Vi udnyttede dog på ingen måde disse muligheder så godt, som vi kunne have gjort.
Der manglede simpelthen en tilbundsgående research og baggrundsviden. Både rent teoretisk omkring definitionen og begrundelsen for det meget omtalte buzzword ”dialog” og rent praktisk omkring hvilke relevante bloggere og magtfulde web-meningsdannere, man skulle kontakte. Resultatet blev en skyden med spredehagl, som – såvidt det kan aflæses på kommentarhyppigheden på sitet – ikke rigtig ramte noget.

Dog var der på sitet spæde takter i retning af dialog – både mellem os og vores modtagere og modtagerne imellem. Eksempelvis den engagerede GPS-diskussion efter Ashendens oplæg: http://www.thepulse2007.org/?p=69, eller hintet til en potentiel historie omkring debatten om cykelsportens fremtid: http://www.thepulse2007.org/?p=80. Et hint, vi i øvrigt ikke tog op… Responsen på interviewet med Keld Bordinggaard viste også, at dialogen rummer muligheder for at bruger og journalist kan hjælpe hinanden videre: http://www.thepulse2007.org/?p=97#more-97.

Det, at vi ikke virkelig ramte nerven hos den brede bloggerskare, som ligger inde med en uvurderlig specialviden, satte også sit præg på kvaliteten af den journalistiske produktion. Ud af 29 artikler var 24 repræsenteret med kun én kilde. Kvantiteten af kilder er ikke altid et succesparameter i sig selv, men når man – som vi gjorde – præsenterer så mange partsindlæg i løbet af relativt kort tid, kommer underbygningen og dermed troværdigheden for både historie, journalist og site hurtigt til at virke svag.

Et par gode eksempler er artiklen om den russiske mafia i den engelske Premier League (http://www.thepulse2007.org/?p=59), når Ashenden siger, at CSC’s antidoping-system ikke beviser noget (http://www.thepulse2007.org/?p=74) eller Jennings’ atter gentagne anklager mod FIFA (http://www.thepulse2007.org/?p=119). Når vi på den måde direkte retter en anklagende finger mod en organisation eller specifikke individer, så har vi også et ansvar for at høre den angrebne part – eller i hvert fald for at redegøre for den angrebne parts stillingtagen. Her kunne vi have valgt at være grundigere i vores arbejde og ringe de fraværende kilder op. Eller vi kunne have trukket på viden og input fra bloggere og forums, hvor man diskuterer emnerne fra Play The Game. Fraværet af blogindlæg betød utvivlsomt, at vi ofte ikke blev opmærksomme på ukorrektheder og nye vinkler på vores historier. Og det resulterer desværre både i en journalistik, som på mange af de læsere, der er bedre inde i sagerne end os, vil virke fattigere og mere utroværdig.

Til vores forsvar skal de dog siges, at vi blot er grønne begyndere udi udnyttelsen og udøvelsen af webmediets potentialer. Ja, vi kunne have været bedre forberedt rent researchmæssigt, men når man arbejder med brugerne som en aktiv del af det journalistiske produkt, så arbejder man altid med en ukendt og uberegnelig faktor. Kun længere tids erfaring vil lære os, hvordan vi finder frem til og engagerer de relevante aktører på nettet, og hvordan vi kan bruge den viden, de kan bibringe os.

BEST PRACTICE
Et par best practice på det nye samspil mellem medier og modtagere er danske Ekstra Bladet og amerikanske New York Times. Ekstra Bladet prøver med sit initiativ ”Nationen” (http://ekstrabladet.dk/nationen/) gennem bl.a. blogs, afstemninger, artikler, debatoplæg og masser af kommentarfelter at spille bolden ud til læserne og lade dem sætte dagsordenen for diskussioner og komme med indspark, inspiration og information i aktuelle historier og debatter – både før, under og efter den journalistiske produktion.
New York Times er igang med transcentionen fra traditionelt bladhus til multimedial medspiller, hvor nettet er det primære publiceringssted. Til det formål har avisen oprettet en hel verden af blogs (http://www.nytimes.com/ref/topnews/blog-index.html), der afdækker alle tænkelige emner på samme måder som avissektionerne hidtil har gjort det og opfordrer enhver interesseret til at bidrage.

Fælles for de to best practice-eksempler er, at de har ført en massiv markedsføringskampagne af deres initiativ, at de publicerer flere gange dagligt, at journalisterne skriver engageret og grundigt, og at de henvender sig direkte opfordrende til læserne. Samt at de begge har opnået et pænt antal engagerede bloggere og kommentatorer blandt deres publikum.
Alle sammen karakteristika, der stemmer udmærket overens med Gillmors eksempler på, hvad der skal til for at journalisters blogs bliver en succes hos modtagerne: en personlig stemme, et klart fokus, journalistisk arbejde og velskrevethed (We The Media s.114).

English abstract:
21st. century is the age of the online medias. Old traditional medias as tv and news magazines tries these years to embed the new technology for the benefit of their users. Meanwhile, whole new medias has entered the stage for information, gossip and entertainment: YouTube, Wikipedia and MySpace are just two examples of these new medias, created and managed by the common users themselves. More »

Hjemmesiden www.thepulse20007.org var et inferno af informationer og artikler. Vi har bedt to eksperter om at overveje, hvilke ting, der fungerer og hvilke ting, der burde være lavet anderledes.

af Mads Gundelund Nielsen & Louise Juel Christensen

More »

By Sanne Juul Andersen og Peter Andersen

In order to create a successful dialogue website, you need time first of all.

According to online journalism expert, Nils Ulrik Pedersen, you cannot expect people to leave a comment on your web articles unless you have created a safe environment in advance that invites people to go into a dialogue – and that takes time. Considerably more time than we used to create our website The Pulse2007.

More »